Velkommen til Det Glade Vanvid i Viborg
Med det Peak 12 hotel som blikfang, og nærmeste nabo til Tinghallen, ligger Det Glade Vanvid som det perfekte udgangspunkt for en god aften, i centrum af Viborg.
Restauranten emmer af lækre detaljer og med det imponerende kig op fra vinbaren, mod de øvre etager - er der lagt op til storslåede aftener i godt selskab.
I Viborg har vi et tæt sammentømret team, de har ydet service i topklasse og højt tempo, siden vi åbnede i August 2021. Der er plads til flere, og de har et fællesskab, der står klar med åbne arme når der skal lukkes nye kollegaer ind.
Skal du med ombord på holdet?
Læs mere om vores ledige stillinger herunder,
eller send os en uopfordret ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Det Glade Vanvid er skabt med ønsket om at skabe den fuldendte restaurantoplevelse.
Alt skulle være fra øverste hylde, undtagen prisen – prisen skulle være imødekommenheden selv, akkurat ligesom stedets atmosfære og værter.
Udgangspunktet var klart, og er stadig omdrejningspunktet, for den oplevelse vi ønsker for vores gæster: Alt det, man ikke vil undvære, er der. Og alt det, man kun håber på, er en selvfølge.
Glæden ved generøs og gæstfri gastronomi har vi fra Sønderjylland, hvor vi har rod.
Som børn hjalp vi til i marken og i køkkenet. Vi lærte at bruge alt fra dyret på bedste vis – ligesom vi har bestræbt os på det hver dag siden.
Igennem vores samlet set 25 års erfaring på toprestauranter i ind- og udland, har vi forfinet metoder og teknikker og eksperimenteret med alverdens råvarer og smagskombinationer.
Det Glade Vanvid er vores fortolkning af Social dining. En lyst til at skabe fælles madoplevelser, at indfri potentialet i hver enkelt råvare og forkæle alle sanser garneret med værtskab og fællesskab som rundt om bordet.
Skal du med ombord?
Administrationen
Frederiksgade 45, 1. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 8618 6400